Kan odds være en investeringsform som aktier og guld?
Odds har længe været set som noget, som gutterne gør over en fredagsøl - og typisk oddser man bare lige på favoritholdet for at få lidt ekstra spænding. Men hvis man gør det med lidt mere omtanke og strategi, kan det være meget mere end blot for hyggens skyld.
Vi vil i dette indlæg dykke lidt dybere ned i tanken om odds som en reel investering, som var det i aktier eller guld. Kan det måle sig med de klassiske investeringstyper? Eller er det blot en naiv idé? Lad os kigge lidt nærmere på det.
Aberne slår de professionelle aktiespekulanter
Tanken om, at man kan forudse, hvordan en aktie eller en fodboldkamp vil udvikle sig er interessant. Den bunder oftest i, at man tror, at man kan slå markedet eller bookmakeren. Men hvordan går det egentligt for de professionelle aktiespekulanter?
Tilbage i 1988 lavede the Wall Street Journal en konkurrence. Den var baseret på økonomen, Burton Malkiels bog, der hedder “A Random Walk Down Wall Street”, hvor Malkiel fremsætter teorien om, at en abe med bind for øjnene, der kaster dartpile efter tilfældige aktier kan udvælge ligeså gode aktier, som en professionel aktiespekulant.
Til manges, specielt aktiespekulanternes, overraskelse slog aben de professionelle i 40% af tilfældene.
Berlingske skrev i september 2018 en artikel, hvor de dykkede ned i, hvordan 70% af aktieanalytikerne gættede forkert på, hvordan C25- aktierne ville se ud et år forinden. Nogle ramte de plet, men andre gættede de fuldstændig forkert. Præcis ligesom det kan gå med sportsbetting.
Hvordan måler guld sig op som en investering?
I mange tusinde år har mennesker handlet og investeret i guld. Guld er typisk en mere sikker investering end aktier, eftersom udsvinget sjældent er stort. Det er derfor heller ikke en måde at blive rig på - men en form for at sikre sine penge.
Vinder man penge på sin investering i guld, er det heller ikke skatteberettiget (såfremt man ikke spekulerer i det).
At investere i guld ses ofte som en forsikring af sine penge, sådan at hvis der skulle komme inflation, har man altid sine penge i en anden form end kroner og øre.
Investerer man i aktier eller sportsbetting for den sags skyld, er der altid en chance for, at ens formue ender på 0. Denne risiko vil man aldrig se med guld, da det altid vil have en værdi.
Sådan måler sportsbetting sig op
Den helt store fordel ved sportsbetting er, at man ikke skal betale skat af sine gevinster. Lyder det for godt til at være sandt, kan du blive lidt klogere på, hvordan det forholder sig i et af vores tidligere indlæg her. Netop skatten har også en stor betydning, da det i sidste ende handler om, hvor mange penge man effektivt står med i hånden efter sin investering.
Er du dygtig, kan sportsbetting sagtens være en måde for dig at investere dine penge på. Det er et spørgsmål om flid, strategi og money management. Selvom et enkelt odds kan blive afgjort på få timer, handler det for sportsbetteren om at se det som en del af den langsigtede plan, fremfor at fokusere på et enkelt tab på den korte bane.
Det handler om at have en edge over markedet (bookmakerne) – noget der har vist sig at være meget givende, for en af dem der har formået dette. Tag eksempelvis et kig på Matthew Benham, ejeren af Brentford FC og FC Midtjylland, der har tjent sin formue på sportsbetting. Du kan finde en dybdegående artikel om ham her.
Som med alle andre investeringer kræver det, at du gør dit arbejde godt nok på forhånd og lægger en strategi for dine penge. Vores tipsters råder dig altid til, hvor mange units de anbefaler på et spil. En unit er 1% af din samlede kapital. Har du 10.000 kroner i kapital, er 1 unit 100 kroner.
Ligeså vel som det er med aktier, så er sportsbetting kun en økonomisk investering, hvis du vinder penge. Hvis ikke, er det måske kun en investering i underholdning. Præcis som med aktiehandel.
Når det kommer til guld, er guld en væsentligt mere “sikker” investering, eftersom der ikke er den store risiko. Men dermed følger det også, at du ikke kan få samme afkast, som du kan på sportsbetting og aktiehandel.