Ludomani

En forsigtig vurdering lyder på, at op mod 90% af myndige danskere spiller. De fleste formår dog at opretholde det fornuftigt forhold til spil. For en mindre gruppe er dette dog vanskeligt. Det betyder, at gambling som eksempelvis betting udvikler sig til et afhængighedsforhold og dermed ludomani.

Hvad er ludomani?

Ludomani er et dansk udtryk for en lidelse, der dækker over en høj grad af spillelidenskab, der medfører, at den givne person ikke længere har kontrol over sin spillelyst. I international sammenhæng kendes det under flere begreber, som bl.a. ‘compulsive gambling’, ‘pathelogical gambling’ samt ‘addictive gambling’.

Det er en lidelse, der har mange fællestræk med OCD (Obsessive-Compulsive Disorder). Det er en forstyrrelse, hvor den ramte styres af tvangstanker. Det samme gør sig gældende i forhold til ludomani, hvor det dog begrænser sig til spil, som i sidste ende kan have store personlige omkostninger.

Derfor kendetegnes en ludoman også ved at spille for langt mere end, hvad vedkommende reelt set har råd til at tabe. Definitorisk betyder dette, at man er spilleafhængig, hvis det at spille er det primære i ens liv, mens alt andet sidestilles. Derfor har man også tabt kontrollen over sit spil.

Hvor stort er omfanget af ludomani i Danmark?

Center for Ludomani i Odense anslår, at der er cirka 40.000 ludomaner i Danmark. Foruden ludomanerne skønnes det, at der er i omegnen af 110.000 problemspillere. Problemspillere er skridtet inden ludomaner. De spiller for store summer, men dog uden, at det ender med at vælte vedkommendes økonomi.

Tallene er anslåede, eftersom der endnu ikke har været udført en såkaldt prævalensundersøgelse i Danmark. En sådan undersøgelse er dog blevet udført i Sverige. Denne undersøgelse konkluderede, at cirka 1,3% af den svenske befolkning er ludomaner, mens 2,3% derimod er problemspillere.

Hvordan slipper jeg min spilafhængighed?

Hvis du lider af ludomani og har et ønske om, at slippe din spilleafhængighed, så skal du i behandling. Det foregår hos Center for Ludomani i Odense. Det er et statsstøttet center, der hvert år modtager ca. 800 patienter. 40% af disse henvender sig selv, mens yderligere 40% tilknyttes, fordi pårørende kontakter dem.

De sidste 20% af de personer, der kommer i behandling bliver tilknyttet centeret gennem andre former for forbindelser. Det inkluderer blandt andet social- og sundhedsforvaltningen, praktiserende læger, psykologer såvel som arbejdsgivere.

Derfor er vejen ud af spilleafhængighed og ludomani er blive tilknyttet Center for Ludomani i Odense. Det er ikke noget, du bør tøve med. Des tidligere, du vælger at gøre noget ved det, des nemmere bliver det at slippe fri af din lidelse. Det kan være hårdt, men det er en nødvendighed.

Er du i tvivl om, hvorvidt du lider af ludomani?

Føler du tvivl om, hvorvidt du er ludoman og afhængig af spil? I et sådant tilfælde kan du tage en test på Ludomani.dk, der kan fortælle dig, om du lider af ludomani. Derfor er det en god idé, at tage denne test. Det giver dig et billede af, om du skal kontakte Center for Ludomani og undergå behandling.