Betting – hvorfor gør du det?
Spil om penge er ikke noget nyt fænomen. Det er noget, mennesket har været glad for i mange år. Et godt bevis på dette er, at der hvert år er intet mindre end 40 mio. mennesker, der besøger Las Vegas. Samtidig spiller hver fjerde dansker om penge minimum én gang om ugen – og mange spiller også mere end dét.
Men hvad er det ved gambling, der tiltrækker os? Der er mange aspekter, der har indflydelse i denne sammenhæng. Det handler dog hovedsageligt om, at vi besidder en række psykologiske mekanismer, der får os til at gamble. Ikke blot til en start, men som også får os til at blive ved.
Gambling udløser adrenalin i hjernen
I dag er det nemt at spille om penge. Du behøver end ikke at forlade dit eget hjem. Det skyldes primært internettets udbredelse, da det har medført en invasion af diverse former for gambling. På trods af, at de online kasinoer er populære, så er det særligt sportsbetting, der er populært.
Blot her i landet er der over 100.000 danskere, der dagligt spiller på fodboldkampe. Hvad end, du selv spiller eller blot står på sidelinjen, så kan det være svært at regne ud, hvorfor mennesket ganske per natur finder det spændende at spille om penge - både fysisk og på nettet.
Noget de fleste dog kender til er, at man typisk er indstillet på, at tage ganske få spil. Når du først er kommet i gang, så vil du dog kunne mærke adrenalinen pumpe i kroppen, hvorfor du tager et par spil mere. Det er særligt noget, der gør sig gældende, hvis du reelt set vinder disse spil.
Vinder du et spil, så aktiveres belønningscentret i din hjerne. Det er samme sted i hjernen, der aktiveres, når du har trang til at spise eller dyrke sex. Når din trang stilles, udløses stoffet dopamin i hjernen, hvilket giver dig en følelse af velvære i hele kroppen. På samme måde, som når din sult stilles.
Hvis du vil blive klogere på emnet, kan du læse mere om hvad der sker i din hjerne når du gambler her.
Flere psykologiske årsager til at gambling er tiltrækkende
Den britiske forsker Mark D. Griffith har opstillet en række psykologiske årsager til, at vi føler os tiltrukket af gambling. Han kalder dem selv for motivationsfaktorerne og de kredser alle om forskellige psykologiske mekanismer. Vores motivation for at spille er dog meget varierende afhængigt af vores personlighed.
De fleste bliver dog overrasket over, at den hovedsagelige årsag til, at vi gambler ikke er, at vi ønsker at vinde en gevinst. Dertil har vores alder også stor indflydelse på vores valg af spil. Ældre har en større tilbøjelighed til at vælge mindre komplekse spil. Modsat, så har unge en tendens til at kaste sig over mere komplekser former for gambling.
I følge Mark D. Griffith er mænd hovedsageligt tiltrukket af spil, der kræver særlige færdigheder. Det kunne eksempelvis være et spil som poker. Kvinder har derimod en større tendens til at vælge spil, der har mere privatliv. Det skyldes, at de ikke bryder sig om, at andre skal se dem tabe.
Dertil skriver Griffith også, at de personer, der spiller eksempelvis roulette eller oddser på fodbold i højere grad har en tendens til at nyde både spil og proces. Det er også i denne forbindelse, at de mere ubevidste, psykologiske motivationer så småt begynder at træde i kraft.
Motiveres folk af muligheden for at blære sig?
Ikke alle vil indrømme, men det er ganske naturligt, at opnå nydelse ved at vise og prale af vores evner. Derfor er der mange, der tiltrækkes af gambling, fordi det giver en vis prestige at vinde penge. Der er dog særligt noget, der gør sig gældende for spil som poker og odds, der kræver en vis viden.
Det er en ganske almindelig menneskelig tendens at blære sig med det, man er god til. Derfor er det også en motivationsfaktor blandt mange gamblere, at kunne bevise, at de er gode til at spille poker, oddse på fodbold eller noget helt tredje – og det styrkes blot, hvis de vinder en stor gevinst, mens de gambler.
Er penge slet ikke en motivationsfaktor?
Det giver et helt unikt kick at gamble. Det er både sjovt, spændende og underholdende tidsfordriv. Det må dog ikke tage overhånd. Penge og dermed den endelige gevinst er dog også en stor motivationsfaktor. I følge lektor på CBS, Ole Bjerg, hænger gambling tæt sammen med det kapitalistiske samfund.
Det skyldes særligt, at vi er vant til at måle vores eget værd gennem penge. Derfor hænger gambling og kapitalisme tæt sammen. Det er et navigationspunkt i vores måde at bevæge os i samfundet. Som følge af dette, så er det også utænkeligt at gambling og ludomani ville være aktuelt i et pengeløst samfund.
Kan vi selv styre den psykologiske drivkraft til at gamble?
Den psykologiske drivkraft ligger dybt i os. Det er selvfølgelig noget, der udnyttes af de mange bookmakere og spiludbydere. De bruger derfor mange kræfter på at tale til den menneskelige psykologi. Mange online kasinoer lægger stor vægt på, at deres live-kasino giver dig en autentisk følelse af mystik og spænding.
Der er mange årsager til, at mennesker vælger at gamble. Hvad end det er med henblik på at blive rig, for at hygge dig eller du blot ønsker at styrke dine evner, så er der en konkret psykologisk drivkraft bag din trang. Det er ganske naturligt, da det er noget, der ligger meget dybt i os.
Gambling har desuden eksisteret i mange år. Det er reelt set en disciplin med en lang og stolt tradition. Derfor er det heller ikke problematisk at gamble, ligesom den reelle årsag ikke har nogen relevans, hvis blot du er sikker på, det ikke tager overhånd for dig, når det kommer til at spille pengespil på nettet.
Når alt kommer til alt, så har vi mennesker reelt set ikke ændret os synderligt meget, siden gambling opstod tilbage i romertiden, hvor de gamle romere kastede rundt med deres elfenbensterninger. Det er også noget, der beviser, at gambling er noget, der er kommet for at blive – i forskellig form.