Forståelse af betting begreberne
Dette er en guide til at forstå betting begreberne, så du ikke ved en fejltagelse better forkert. Det skal forhindre dig i at tabe penge, som du kunne have undgået.
Units
Units er et begreb for at give et overblik over hvor sikre vi er på spilforslaget. Units er en enhed, der erstatter den respektive valuta. Når man spiller med units, kan alle være med, uafhængig af hvilken kapital man har.
Hos Bettingfamily sætter vi som udgangspunkt 100 kr. pr. unit, hvilket betyder at startkapitalen er 10.000 kroner. 1 Unit svarer til 1%. 100% = 100 unit.
Du kan f.eks. have en startkapital på 5.000 kr., hvilket betyder at én unit for dig, har en værdi af 50 kr.
Til hvert spilforslag råder vi dig til at spille et bestemt antal af dine units. Her er det vigtigt, at du tager udgangspunkt i din egen startkapital.
Altså hvis en betting ekspert råder dig til at spille 3 units, og man går ud fra at din startkapital er 10.000 kr., råder han dig til at spille 300 kr. Hvis din startkapital er 5.000 kr., skal du spille 150 kr.
Med denne metode vil det betyde, at du ikke har mulighed for, at sætte hele din kapital over styr på en dag, hvor vores eksperter ikke rammer deres væddemål.
Flatbetting
Bruges som et begreb for, når man som spiller vælger at placere samme beløb på hvert spil, uafhængig af værdien på spillet.
Ved flatbetting vælger man f.eks. at spille 2 units på hvert væddemål. Flatbetting bruges typisk af spillere, som ikke bruger mange ressourcer på, at regne betvaluen ud, med derimod spiller mest på mavefornemmelsen og kampinfo.
Unitbetting
Er det modsatte af flatbetting. Bettingfamily's eksperter benytter udelukkende unitbetting i forhold til at finde værdien på et væddemål. Ved unitbetting kalkulerer man med betvaluen på det respektive væddemål. Det vil sige, at man spiller et bestemt antal units afhængig af, hvor stor betvaluen er.
Betvaluen
Kan oversættes til spilværdien. Det er den man beregner odds indsatsen efter. For at finde betvalue laver man nogle udregninger der giver en samlet betvalue.
Overstiger betvaluen 100 betyder det, at der er værdi i et spil.
Betvaluen er altid en subjektiv holdning, og der skal man være meget konsekvent med sine udregninger.
Eksempel på udregning af betvalue
Det første man gør er at lave en chancevurdering.
Eksempel kunne være:
Brøndby vs. FCK
Chancevurdering:
Brøndby = 34% uafgjort = 33% FCK = 33%
Så tager man oddset, som her er:
Brøndby = 2,50 uafgjort = 3,4 FCK = 2,10
Så ganger man sin chance vurdering med oddset.
Det giver følgende resultat:
Brøndby: 85%
Uafgjort: 112,2 %
FCK: 69,3 %
I dette tilfælde vil det betyde, at der er en betvalue på uafgjort, da betvaluen er over 100 %.
For at udregne betvalue og chancevurdering kigger man på flere ting. Det kunne fx være indbyrdes opgør, form, skadede spillere osv.
Vi skriver meget mere om ovenstående i vores populære e-bog, som vi anbefaler alle at hente.
Bookmakere
Er dem der sætter oddsene, og hvor du placerer dine spil.
Du skal altid kigge efter spillemyndighedernes logo, inden du opretter en konto og sætter penge ind hos en bookmaker. Hos Bettingfamily henviser vi kun til bookmakere der har gyldig dansk licens hos spillemyndighederne.
Det er dog lovligt at spille hos en bookmaker der ikke har en dansk licens, men her kan du ikke være sikker på at gevinsterne er skattefrie medmindre de har en EU licens.
ROI
ROI står for ’return on investment’. Dette begreb bliver især brugt i finansverdenen, men kan altså også bruges inden for sports betting.
Det betyder i korte træk hvor meget du vinder eller taber ud fra din investering. Men udtrykket bruges i forbindelse med betting også som et udtryk/måleenhed for hvor godt du klarer dig i betting. Altså som en slags benchmarking.
Udregning af ROI
Mange mennesker udregner ROI forkert. Så her nogle eksempler:
Hvis du investerer 5 kr., og du kun får dine oprindelige 5 kr. tilbage, har du lavet 0% ROI.
Hvis du investerer 5 kr. og får 7,50 kr. tilbage, har du lavet 50% ROI.
Hvis du investerer 5 kr. og får 10 kr. tilbage, har du lavet 100% ROI.
Hvis du investerer 5 kr., men kun får 2,50 kr. tilbage, har du lavet -50% ROI.
ROI over 0% er godt, ROI under 0% er dårligt.
Vores dygtige odds eksperter har på nuværende tidspunkt samlet en positiv ROI, hvilket skal betegnes som rigtig godt.
Chancevurdering
Betegnes oftest som CV. Det er ekspertens mening om, hvor stor en chance der er for de forskellige udfald.
Fx kan en eksperts chancevurdering være 50% på at der bliver scoret mere end 2,5 mål.
Tilbagebetalingsprocent
Betegnes ofte som TBP, og er i bund og grund det samme som ROI. Dette bruges til at holde øje med om ens bets giver afkast. Tilbagebetalingsprocenten udregnes ved at dividere den/de vundne gevinster med indsatserne. Herefter skal du gange dette resultat med 100. Altså:
(Dine gevinster/dine indsatser) *100
Begreber til fodbold
AH:
Er en forkortelse for: Asian Handicap.
Asian handicap er en populær form for betting især for de professionelle bettere. Det er en form for betting som alle burde lære at kende, selvom det kan virke kompliceret i begyndelsen.
Foldbold er en af de få sportsgrene, hvor resultatet kan ende uafgjort. Der er altså altid tre muligheder – holdet kan vinde, spille uafgjort eller tabe.
Når du spiller AH, kan du ikke vælge muligheden uafgjort.
Asian Handicap uddybet
Asian Handicap kan spilles på mange måder. Jeg vil her liste nogle forskellige eksempler.
Asian Handicap -1.0 = Lad os antage, at vi spiller på et hjemmehold -1.0 Asian Handicap, det betyder at hjemmeholdet skal vinde med 2 mål for at vi vinder på vores odds. Vinder hjemmeholdet med 1 mål så får vi pengene retur. Ender kampen uafgjort eller hjemmeholdet taber, så har vi tabt vores væddemål.
Asian Handicap -1.5 = Dette spil er ligesom det klassiske Danskespil odds hvor holdet skal vinde med 2 mål eller mere, ved alle andre resultater vil dette spil være tabt.
Asian Handicap -0.5 = Dette spil er det samme som en sejr, den eneste grund til at spille dette spil, er at oddset nogen gange er højere end det ''normale'' 1X2 spil.
Asian Handicap 0.5-1.0 = Dette spil forekommer ikke ret ofte, men betydningen er, at man ved en 2 måls sejr vil vinde det fulde beløb. Vinder ens hold med 1 mål så vinder man kun på halvdelen af sin indsats. Skulle resultat blive uafgjort eller nederlag til ens hold, så vil dette væddemål være tabt.
Asian Handicap på over/under spil.
Asian Handicap findes også på de traditionelle over/under spil. Her kommer lige et eksempel.
Vi spiller på Asian Handicap over 2.0 mål hvilket betyder, at kampen skal ende med flere end 2 mål, for at vi vinder. Ender kampen med præcis 2 mål får vi pengene retur. Ender kampen med 0 eller 1 mål, så vil væddemålet være tabt.
BHS
Er en forkortelse for: Begge hold scorer.
Dette betyder meget simpelt at begge hold skal score i kampen.
BHS + Over 2,5 mål
Dette væddemål er meget populært hos Bet365, og betyder at begge hold skal score i kampen, samtidig med at der kommer 3 eller flere mål i kampen. Ender kampen derfor 3-0 eller 1-1 vil væddemålet være tabt, hvorimod et resultat på 2-1 til et af holdene vil resultere i et vundet væddemål.
Halvleg/Fuldtid (HT/FT)
Mange tager fejl af halvleg/fuldtid spillet. Så her kommer lige et eksempel.
Vi spiller på hjemmeholdet halvleg/fuldtid 1/1.
Hvis vores hold fører 1-0 til pausen og vinder kampen så har vi vundet. Står der derimod 0-0 til pausen og vores hold vinder 1-0 så vil væddemålet være tabt.
Dette kan også spilles som f.eks. X/1 det vil så betyde at stillingen ved halvleg skal være uafgjort mens det samlede resultat af kampen skal blive en sejr til vores hold.
DNB
Det betyder "Draw no Bet" eller på dansk "Uafgjort - Væddemål annulleret". Vi spiller på et hold til at vinde, men ved uafgjort annulleres væddemålet og indsatsen returneres.
Byg selv væddemål
Det giver næsten sig selv. Det er en ny funktion der er opstået hos flere bookmakere og vel en form for hygge spil, hvor man kan ramme nogen høje odds. Man kan f.eks. bygge et væddemål med at Ronaldo scorer i kampen, resultatet bliver 3-0 og Dybala får rødt kort i kampen. Det vil give et samlet højt odds, som du så kan spille på.
Begreber til Basket
Handicap
Fx Hold 1 (-9,5 point) betyder Hold 1 skal vinde med 10 point eller mere over Hold 2.
Hvis spillet var Hold 2 (+6,5 point) kan Hold 2 tåle at tabe med 6 point.
Kamptotal
Fx over 215,5 point i kampen. Kampen skal samlet have en total pointscore over 215 point. Dette er oftest inklusiv overtid. Hvis spillet hedder over 215 point, vil en samlet pointscore på præcis 215 blive afgjort som "Push", hvilket betyder at oddset går i 1,00 og din indsats returneres.
Spillerspecials
Spillerspecials er bets på enkelte spillere inden for forskellige kategorier. Det kan være point, rebounds, assists og steals. Dette spilles som over/under spil.
Vinder quarters
Der er 4 quarters af 12 minutter i basket. Der vil være spil hvortil man kan spille Hold 1 til at vinde et bestemt quarter, men også vinde et quarter med x antal point.
Holdtotaler
Ganske enkelt et spil på om et hold fx scorer over/under xx antal point i kampen.
Begreber til ishockey
Handicap
-1,5 betyder at et hold skal vinde med mindst 2 mål, +1,5 betyder at et hold højst må tabe med 1 mål.
Kamp-totaler
Over 5,5 mål betyder at der skal komme mindst 6 mål, under 5,5 betyder højst 5 mål i kampen.
Moneyline
Moneyline betyder at man spiller på et hold vinder, inklusiv overtid og straffeslag.
Moneyline 3-vejs
Moneyline 3-vejs betyder at det hold man spiller på skal vinde i ordinær tid altså inden for de 3x20 min.
Målscorer
Dette marked giver sig selv, man spiller på at en spiller scorer i kampen.